Afdeling for karkirurgi

Udposninger på pulsåren i maven (abdominale aortaaneurismer) er de hyppigste aortaaneurismer. Pulsåren i maven, aorta, måler 2 cm i tværsnit og fordeler blodet fra hjertet ud til kroppens organer. Fra aorta forløber der sidegrene til hoved, arme, ben og indre organer.  Hvis en del af pulsåren er udvidet på mere end 3 cm, kaldes det et aneurisme. Det opstår næsten altid langsomt, og de bliver ved med at være ret små. Aneurismer med en vis størrelse (mere end 6 cm) kan derimod få hul. Når det begynder at bløde kraftig ud i maven kan det blive livsfarlig, hvis ikke blødningen er at standse hurtigt nok. En anden risiko er, at det opstår en trombose i aneurismet, der kan føre til blodprop i benene.

Aneurismer fremkaldes flest gennem arteriosklerose, og de rammer flere mænd end kvinder. For den, der har en nær familiemedlem med aortaaneurisme, kan det betyde en forhøjet risiko for at selv udvikle et aneurisme.

Hvad er symptomerne på aortaaneurisme?
De fleste abdominale aortaaneurismer bemærkes ikke af patienterne. Hvis de vokser, opstår det fremfor alt rygsmerter, der kan give anledning til fejldiagnoser som rygsøjle- eller nyresygdommer.
I sådanne tilfælde, der en aortaaneurisme brister, bemærker patienten en uudholdelig smerte i maven, der stråler i ryggen og medfører kvalme og brækfornemmelse. Selv et øjblikkelig kirurgisk indgreb kan ikke altid redde patientens liv. 

Hvordan diagnosticeres aortaaneurismer?
Aortaaneurismer diagnosticeres ved en klinisk udredning, der maven aftastes og scannes med ultralyd. Ved større aneurismer skal det gennemføres en computertomografi, evtl. en arteriografi i tillæg. 
Har en aneurisme 5 cm tværmål eller mere, så øger faren, at arteriens væg river. Men også mindre aneurismer kan give anledning til en operation.
Aneurismer opdages ofte tilfældigvis, i sammenhæng med andre diagnostiske undersøgelser (f.eks. ultralydundersøgelser ved maveproblem). 

For den nøjaktige udredning må det iagttages parallele risici (hjerte-kredsløbssystem, lunge, nyre). Da arteriosklerose vedrører hele systemet, ledes det etter yderlige arterieforandringer i området af halspulsåren, hjertekranskarerne og benarterierne. Disse udredninger gennemføres som regel inden indlæggelsen. 

Hvordan behandles aortaaneurismer? 
Mindre aneurismer burde kontrolleres med ultralyd med jævne mellemrum. Bliver de pludselig større, følger det yderligere udredninger og evt. en operation. 

Der findes forskellige operationsmetoder: Ved en konventionel operation åbnes det bugen. Kirurgen klemmer karet sammen ovenpå og nedenunder udposningen , åbner karet og syer ind en kar-protese. Afhængig af udposningens størrelse må det indsættes en rørprotese eller bukseprotese. Efter at blodet flyder igen, lægges det arteriens oprindelige væg om protesen, for at beskytte de omgivende organer. 

En ny fremgangsmåde (siden halvfemsernes begyndelse) er de såkaldte stent-proteser. Gennem lyskearteriene indføres det en tråd-forstærket protese indefra i aneurismet. Dette endoskopiske indgeb er skånsommere, fordi bugen ikke åbnes. Ulempen kan dog være, at det kræves en regelmæssig overvågning, ofte livslang. Mens en åben operation altid er mulig, er denne metode kun egnet for særlige tilfælde. Når det gælder at vælge den bedste terapiemetoden, drøfter speciallægene især aneurismets udstrækning, form og størrelse.

Karkirurgerne på DIAKO råder over stor erfaring: Aneurisme-operationer står på program omkring 50 gange om året, og nogle blandt dem er særdeles avanceret. I år var det f.eks. første gang, at kirurgerne indsatte en stent-protese med to sidearmer. Denne typen protese var nødvendig, fordi et aneurisme hadde dannet sig på et sted i aorta, der to arterier udgår. Bugen måtte ikke åbnes for indsættningen, protesen blev placeret endoskopisk i en 4,5 times operation.

Hvordan er opfølgning efter operationen og langtidsudsigterne? 
Det kan tage seks til ti uger, indtil patienten er arbejdsdygtig igen. Vil man øge præstationsevnen indenfor dette tidsrum, er regelmæssige spadsereturer den bedste metoden, og for tre måneder skal det undgås at løfte tunge laster, for at ikke risikere et arbrok.  Desuden anbefales det stærkt, at patienten får kontrol over andre risikofaktorer som rygning, højt blodfedtindhold, sukkersyge, overvægt med mere.  

Pris for behandling af et abdominal aortaaneurisme: på forespørgsel.

Screening for abdominale aortaaneurismer er fordelagtig for deg, særdeles, hvis du tilhører risikogruppen for aneurisme. Vi henviser til den danske Læge­hånd­bogens anbefaling »»

Kilde: Lægehåndbogen på sundhed.dk

 

På DIAKO kan du bestille en screening-pakke:

Ved udredningen skal lægen først føle (palpere) på maven, siden følger ultralyd-tjekket. Dette tager ikke lang tid, medfører ingen smærter og har ingen strålefare. 

Ultralyddiagnosen og lægens anbefaling får du med det samme, en indlæggelse er ikke nødvendig.
Pris på forespørgsel.
 

Bestil tid ved klinikkens sekretariat:

Tel. +49 461  812 -1201 
E-mail: gefaesschir(at)diako.de

Kar-centrum Flensborg
Dr. med. Knut P. Walluscheck
Ledende overlæge på afdeling for karkirugi

Tidsbestilling på sekretariat:
Tel. +49 461  812 -1201
E-mail: gefaesschir(at)diako.de