Afdeling for karkirurgi
Hjertelig velkommen på DIAKOs afdeling for karkirugi

Siden 2006 har DIAKO en egen klinik for karkirurgi, der har udviklet seg til regionens tyngdepunkt for behandling av karsygdomme.
Indenfor vor fagdisciplin tilbyder vi højkompetanse-medicin, og det medførte anerkendelsen som „certificeret kar-centrum” i 2012. Ledende overlæge dr. Knut Walluschek (på billedet til højre) er Slesvig-Holstens eneste kar-specialistlæge, der blev valgt i tysk ugebladet Focus' rangliste for top-medicinere.
Vore eksperter i karkirurgi, radiologi (på billedet til venstre ledende overlæge prof. dr. Michael Müller-Hülsbeck) og angiologi giver en interdisciplinær omsorg for alle patienter med arterie-, vene- eller lymfekarsygdomme. Klinikken for karkirugi koordinerer disse processerne og tager sig af alle indlagde og ambulante patienter. Dermed garanteres det sikker informationsudveksling mellem patienterne, lægene og plejepersonalet.
Moderne diagnose- og behandlingsmulighederne er meget mangfoldig: fra denne mangfoldighed konciperer vi et individuelt tilpasset behandling, der stiller patienten i midtpunktet og tager patientens behandlingsmål som udgangspunkt. Med vor speciallægeerfaring vurderer vi alle relevante diagnoser og aktuelle terapi-retningslinjer for at udvikle et skræddersyede terapikoncept.
Vor læge-team sørger for 1000 indlagde og 2500 ambulante patienter hvert år. Lægernes tæt samarbejde i dette interdisciplinære team tillader hurtige afgørelser, forhindrer multiple undersøgelser og muliggør en behandling på højeste niveau.
Abdominal aortaaneurisme – almen information

Udposninger på pulsåren i maven (abdominale aortaaneurismer) er de hyppigste aortaaneurismer. Pulsåren i maven, aorta, måler 2 cm i tværsnit og fordeler blodet fra hjertet ud til kroppens organer. Fra aorta forløber der sidegrene til hoved, arme, ben og indre organer. Hvis en del af pulsåren er udvidet på mere end 3 cm, kaldes det et aneurisme. Det opstår næsten altid langsomt, og de bliver ved med at være ret små. Aneurismer med en vis størrelse (mere end 6 cm) kan derimod få hul. Når det begynder at bløde kraftig ud i maven kan det blive livsfarlig, hvis ikke blødningen er at standse hurtigt nok. En anden risiko er, at det opstår en trombose i aneurismet, der kan føre til blodprop i benene.
Aneurismer fremkaldes flest gennem arteriosklerose, og de rammer flere mænd end kvinder. For den, der har en nær familiemedlem med aortaaneurisme, kan det betyde en forhøjet risiko for at selv udvikle et aneurisme.
Hvad er symptomerne på aortaaneurisme?
De fleste abdominale aortaaneurismer bemærkes ikke af patienterne. Hvis de vokser, opstår det fremfor alt rygsmerter, der kan give anledning til fejldiagnoser som rygsøjle- eller nyresygdommer.
I sådanne tilfælde, der en aortaaneurisme brister, bemærker patienten en uudholdelig smerte i maven, der stråler i ryggen og medfører kvalme og brækfornemmelse. Selv et øjblikkelig kirurgisk indgreb kan ikke altid redde patientens liv.
Hvordan diagnosticeres aortaaneurismer?
Aortaaneurismer diagnosticeres ved en klinisk udredning, der maven aftastes og scannes med ultralyd. Ved større aneurismer skal det gennemføres en computertomografi, evtl. en arteriografi i tillæg.
Har en aneurisme 5 cm tværmål eller mere, så øger faren, at arteriens væg river. Men også mindre aneurismer kan give anledning til en operation.
Aneurismer opdages ofte tilfældigvis, i sammenhæng med andre diagnostiske undersøgelser (f.eks. ultralydundersøgelser ved maveproblem).
For den nøjaktige udredning må det iagttages parallele risici (hjerte-kredsløbssystem, lunge, nyre). Da arteriosklerose vedrører hele systemet, ledes det etter yderlige arterieforandringer i området af halspulsåren, hjertekranskarerne og benarterierne. Disse udredninger gennemføres som regel inden indlæggelsen.
Hvordan behandles aortaaneurismer?
Mindre aneurismer burde kontrolleres med ultralyd med jævne mellemrum. Bliver de pludselig større, følger det yderligere udredninger og evt. en operation.
Der findes forskellige operationsmetoder: Ved en konventionel operation åbnes det bugen. Kirurgen klemmer karet sammen ovenpå og nedenunder udposningen , åbner karet og syer ind en kar-protese. Afhængig af udposningens størrelse må det indsættes en rørprotese eller bukseprotese. Efter at blodet flyder igen, lægges det arteriens oprindelige væg om protesen, for at beskytte de omgivende organer.
En ny fremgangsmåde (siden halvfemsernes begyndelse) er de såkaldte stent-proteser. Gennem lyskearteriene indføres det en tråd-forstærket protese indefra i aneurismet. Dette endoskopiske indgeb er skånsommere, fordi bugen ikke åbnes. Ulempen kan dog være, at det kræves en regelmæssig overvågning, ofte livslang. Mens en åben operation altid er mulig, er denne metode kun egnet for særlige tilfælde. Når det gælder at vælge den bedste terapiemetoden, drøfter speciallægene især aneurismets udstrækning, form og størrelse.
Karkirurgerne på DIAKO råder over stor erfaring: Aneurisme-operationer står på program omkring 50 gange om året, og nogle blandt dem er særdeles avanceret. I år var det f.eks. første gang, at kirurgerne indsatte en stent-protese med to sidearmer. Denne typen protese var nødvendig, fordi et aneurisme hadde dannet sig på et sted i aorta, der to arterier udgår. Bugen måtte ikke åbnes for indsættningen, protesen blev placeret endoskopisk i en 4,5 times operation.
Hvordan er opfølgning efter operationen og langtidsudsigterne?
Det kan tage seks til ti uger, indtil patienten er arbejdsdygtig igen. Vil man øge præstationsevnen indenfor dette tidsrum, er regelmæssige spadsereturer den bedste metoden, og for tre måneder skal det undgås at løfte tunge laster, for at ikke risikere et arbrok. Desuden anbefales det stærkt, at patienten får kontrol over andre risikofaktorer som rygning, højt blodfedtindhold, sukkersyge, overvægt med mere.
Pris for behandling af et abdominal aortaaneurisme: på forespørgsel.
Screening og forebyggelse
Screening for abdominale aortaaneurismer er fordelagtig for deg, særdeles, hvis du tilhører risikogruppen for aneurisme. Vi henviser til den danske Lægehåndbogens anbefaling »»
Kilde: Lægehåndbogen på sundhed.dk
På DIAKO kan du bestille en screening-pakke:
Ved udredningen skal lægen først føle (palpere) på maven, siden følger ultralyd-tjekket. Dette tager ikke lang tid, medfører ingen smærter og har ingen strålefare.
Ultralyddiagnosen og lægens anbefaling får du med det samme, en indlæggelse er ikke nødvendig.
Pris på forespørgsel.
Bestil tid ved klinikkens sekretariat:
Tel. +49 461 812 -1201
E-mail: gefaesschir(at)diako.de
Patientsikkerhed og kvalitetssikring på DIAKO
Her finder du informationer om patientsikkerhed og kvalitetssikring på DIAKO.
Kontakt og information

Kar-centrum Flensborg
Dr. med. Knut P. Walluscheck
Ledende overlæge på afdeling for karkirugi
Tidsbestilling på sekretariat:
Tel. +49 461 812 -1201
E-mail: gefaesschir(at)diako.de
Pårørende og besøg
Flensborg og omgivelser

Her finder du touristiske informationer om Flensborg.