Afdeling for neurokirurgi

Det certificerede rygsøjlecenter på DIAKO sygehuset behandler på tværs af fagligheder mennesker med rygsygdomme med neurokirurgisk klinik som ledende specialafdeling. Klinik for Ortopædi og Traumekirurgi er også involveret. Både degenerative forandringer i rygsøjlen (diskusprolaps, spinalstenose) og dem, der er forårsaget af skader eller tumorer (som fx vertebrale frakturer, vertebrale metastaser), behandles her konservativt og kirurgisk ved hjælp af de nyeste behandlingsmetoder.

Spinalnavigation, som muliggør computerstøttet intraoperativ rumlig orientering, er tilgængelig til specielle, komplekse spinale indgreb.

Der findes to typer hjernetumorer: På den ene side primære hjernetumorer, som stammer fra cellerne i hjernen eller hjernehinder, og på den anden side metastaser, som stammer fra tumorer i andre dele af kroppen og udvikler sig som tumorer i hjernen.

Typiske symptomer kan være hovedpine, krampeanfald eller endda parese (lammelser). Behandlingskonceptet for disse tumorer er udviklet i samarbejde med specialister i onkologi og strålebehandling.

Kirurgisk fjernelse af hjernetumoren er normalt det første elementære trin og udføres med den nyeste teknologi som fluorescensbaseret tumormarkering, intraoperativ ultralyd og intraoperativ navigation og neuromonitorering. Mikroskoper og exoskoper med digital billedbehandling er en selvfølge for alle operationer af denne type.

Vaskulære udposninger (aneurismer) eller karmisdannelser (angiomer) inde i kraniet kan forårsage livstruende blødninger.

Hjerneaneurismer er udposninger på bunden af ​​hjernearterierne, og hvis de pludselig brister, fører det til en hjerneblødning. I denne nødsituation skal aneurismet behandles med det samme for at undgå yderligere komplikationer tidligt i forløbet. Her står DIAKOs neurokirurgiske og neuroradiologiske afdelinger til rådighed 24/7.

Hjerneaneurismer kan også diagnosticeres tilfældigt ved CT- eller MR-scanninger, for eksempel når man leder efter årsagerne til hovedpine. I den situation skal fagpersonerne sammen med patienten træffe en velovervejet beslutning om behandling. Lægerne anvender her anbefalinger fra internationale studier (som fx PHASES- og UIAT-score). Patientens individuelle helbredstilstand, aneurisme-specifikke karakteristika og risici ved interventionel og neurokirurgisk behandling diskuteres nøje for at tilbyde patienten den bedst mulige behandling.

DIAKOs speciallæger i neurokirurgi og neuroradiologi står til rådighed til en særlig konsultation. Kontakt venligst sekretariatet på den neurokirurgiske klinik for at bestille tid.

Symptomer som demens, gangbesvær og inkontinens er de typiske gener hos mennesker med det, der er kendt som „idiopatisk normaltrykshydrocefalus”.

Gangbesvær betyder for eksempel, at personen går langsomt og ustabilt, med små skridt, eller med bredsporet gang. Et symptom på demens kan være glemsomhed, og tilstanden kan også føre til blæreinkontinens (i fremskredne stadier kan det også føre til fækal inkontinens).

Det kræver stor omhyggelighed at adskille hydrocefalussymptomer fra andre neurologiske systemiske sygdomme med lignende symptomer, og demenssymptomer forklares ofte med andre sygdomme. Derfor udfører neurokirurgerne først omfattende diagnostik – også sammen med neurologen – for at fastlægge den optimale behandling. Jo hurtigere normaltrykshydrocefalus diagnosticeres og behandles, desto bedre udsigter har det kliniske forløb. Nogle symptomer kan endda ophøre, hvis de behandles tidligt.

Dybest set er hydrocefalus en ophobning af cerebrospinalvæske med en ubalance mellem væskeproduktion og væskeabsorption. Jo mere cerebrospinalvæske der ophobes, desto højere er trykket inde i hovedet. De kliniske symptomer er hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme, opkastning og i sidste ende bedvidsthedspåvirkning.

Børn med hydrocefalus oplever ændrede drikke- og spisevaner, adfærdsvanskeligheder, koncentrationsbesvær, høje skrig og en bevidsthedsændring. Fra spædbarnsalderen op til toårsalderen er kraniets suturer løse (de kan skilles), hovedet vokser hurtigt, og fontanellerne er stramme eller svulmende.

Hydrocefalus kan have forskellige årsager. Behandlingen skal derfor tage udgangspunkt i årsagen. Hvis en tumor for eksempel hæmmer hjernecirkulationen, skal den fjernes kirurgisk. En vaskulær okklusion kan også repareres kirurgisk, ved at neurokirurgerne skaber en passage et andet sted ved hjælp af en endoskopisk procedure. En anden mulighed er oprettelsen af ​​et ventilsystem, der dræner cerebrospinalvæsken fra hjerneventriklerne ind i bughulen.

Konsultation, bekræftelse af diagnosen og beslutning om behandling foregår i MVZs særlige konsultationstid for hydrocefalus på DIAKO Flensborg.

Kraniebundskirurgi omfatter kirurgisk fjernelse af tumorer i den forreste, midterste og bageste del af kraniebunden. Tumorer i dette område er normalt godartede, langsomt voksende og kan kureres kirurgisk. Ud over hovedpine kan der opstå synsforstyrrelser, synsfeltsfejl, dobbeltsyn, udstående øjne, hormonforstyrrelser, føleforstyrrelser i den ene side af ansigtet, høretab og tinnitus, balanceforstyrrelser, synkeforstyrrelser, hyppige opkastninger og ustabil gang.

Meningeomer

De mest almindelige kraniebundstumorer er meningeomer. Disse tumorer udgår fra hjernens hinder og er ikke hjernetumorer. På trods af deres godartede natur kan disse tumorer infiltrere knoglestrukturerne i kraniets bund og vokse ud over vigtige nerver og cerebrale kar i dette område. For at fjerne dem så fuldstændigt som muligt stimuleres nerverne intraoperativt, og nervebanerne overvåges, så der sikres et godt, klinisk resultat.

Neurinom

Tilstedeværelsen af ​​et akustikusneurinom (eller vestibulært schwannom) kan normalt mærkes gennem svimmelhed og høretab, herunder pludseligt høretab. Disse tumorer kan fjernes kirurgisk på forskellige måder, mest bag øret, hvorved kranienerverne (høre- og ansigtsnerver) også fastlægges med elektrisk overvågning (elektrofysiologisk overvågning) under operationen. Dette muliggør fuldstændig fjernelse af tumoren, samtidig med at den auditive funktion og ansigtsnerven bevares.

Hypofysetumorer

Hypofysetumorer er ofte godartede svulster i hypofysen (hypofyseadenomer), som kan forårsage synsforstyrrelser samt hormonelle ubalancer. Sidstnævnte kan føre til øget produktion og frigivelse af hormoner som fx prolaktin (udskillelse af mælk fra brystet og/eller cyklusforstyrrelser), cortisol (Cushings syndrom) eller somatotropin (væksthormon med kliniske tegn på akromegali). Tumorerne kan fjernes kirurgisk via en minimalt invasiv, kirurgisk procedure gennem næsen. Her bruges exoskoper, endoskoper og neuronavigation.

 

Kraniebunds- og hypofysetumorer kræver omhyggelig diagnostik (øjenundersøgelse, høretest, vestibulær funktionstest), tværfaglig koordinering til fastlæggelse af behandlingsforløbet og eventuelt også en kombineret tilgang med strålebehandling, øre-, næse- og halsmedicin samt mund- og kæbekirurgi. Særligt ved omfattende og store svulster i kraniebunden anbefales en fuld operation sjældent, hvorfor der samtidig planlægges yderligere strålebehandling (adaptiv hybridkirurgi).

DIAKOs neurokirurgi har særlig ekspertise med langt over 500 kraniebundsoperationer. Med vores intraoperative udstyr (exoskop og mikroskop, endoskop, CUSA, neuronavigation og elektrofysiologisk overvågning) har vi den nyeste teknologi, der garanterer de bedst mulige kliniske resultater.
I vores specialambulatorier står vi til rådighed med rådgivning.

Klassisk trigeminusneuralgi er karakteriseret ved en anfaldslignende, ensidig ansigtssmerte, der kan udløses ved berøring, tygning eller børstning af tænder. Dette kan vare fra et par sekunder til flere minutter, kan forekomme flere gange i løbet af dagen og påvirker hovedsageligt området ved henholdsvis over- og underkæben.

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien og det kliniske billede. Derudover kan en MR-scanning udelukke ændringer ved den cerebellopontine vinkel og lejlighedsvis påvise en morfologisk ændring i trigeminusnervens forløb mellem hjernestammen og indgangen til Meckel-hulen.
 

Behandlingsmuligheder og deres faglige begrundelse

Behandlingen følger et flertrinsskema, hvor førsteprioritet er farmakologisk behandling med antiepileptika. Mikrovaskulær dekompression via en retrosigmoid adgang (bag øret) eller en perkutan termisk læsion i området ved ganglion trigeminale (Gasseri) bør kun overvejes, hvis symptomerne fortsætter under farmakologisk behandling. Multipel sklerose er afgørende for valg af behandling, da den demyeliniserende sygdom normalt udelukker mikrovaskulær behandling af nerven, og årsagen til ansigtssmerter meget ofte skyldes ændringer i trigeminuskernerne.

I nødsituationer kan påføring af intraoral lidokain som spray være effektiv. Ellers skal phenytoin suppleres intravenøst ​​under overvågning, men i akutte situationer kan blokade af occipitalis major også hjælpe.

Patienter med trigeminusneuralgi kan effektivt hjælpes med denne type behandling. Der kan på længere sigt opnås en succesrate med en smertefrihed på 70 % over 10 år. Ved valg af behandling er den afgørende faktor omhyggelig anamnese med klinisk radiologisk diagnostik, som skal udelukke differentialdiagnosen af klyngehovedpine (​​trigeminal autonom hovedpine) med vegetative ledsagesymptomer.